Update: Sara Ørskov også i finalen for 13-14 årige piger. Mega fedt!
Video af de indledende øvelser uploadet!
De første danskere har netop været i konkurrence i Birmingham ved World Age Group Competitions, og det skete med stor succes idet Rasmus Beck Hansen lagde sig i spidsen for feltet af 13-14 årige drenge i tumbling. Førstepladsen blev i høj grad sikret af nogle fantastiske landinger (2 stk. plantede spring) og en lækker stil. Alle finalespringerne ligger meget tæt så intet er afgjort i finalen, hvor alle starter med nul point.
Frederik Carlos Nielsen præsterede også en meget fin konkurrence og havde 8. pladsen som også giver en plads i finalen, indtil sidste springer. Desværre var det en stærk portugiser som placerede sig som nr. 4 og dermed skubbede Frederik ud af finalen.
Elias Green havde en mindre god første øvelse, hvor han kom til at lukke ind i sin dobbelt strakt og derved fik store stilfradrag. Han rettede dog op på det med en fin øvelse til lukket fullfull i sin anden øvelse og sprang der med op i klassementet. Han sluttede lige foran debuttanten Jeppe Olesen som med to sikre og fine øvelser fik en fin debut ved WAGC.
Pigernes 13-14 års tumbling
Efter første gruppe ligger Sara Ørskov nr. 3 og Anne-Sofi Juhl Jørgensen ligger nr. 4. Mega fine øvelser fra de to piger med gode whips og dobbelt lukket og dobbelt hofte.
Endnu 4 gennemførte øvelser for Danmark. Okkerstrøm blev dog nødt til at geare ned til dobbelt lukket i første øvelse, men lavede en super fin fullin i anden øvelse. Signe Søe Andersen sprang sine øvelser med dobbelt lukket og dobbelt skrue perfekt.
Danskerne ligger nr. 6 (Sara), nr. 7 (Anne-Sofie), nr. 8 (Anne Sofie) og nr. 9 (Signe) inden sidste startgruppe så vi krydser fingre for at vi får en med i finalen.
Sara Ørskov i finalen som nummer 8!!!
Efter sidste startgruppe netop er blevet færdig er det sikkert at Sara Ørskov er med i finalen senere i eftermiddag. Hun klarede den lige med en flot 8. plads. To danske finalepladser på første dagen af WAG. Det er godkendt. Så håber vi bare at Rasmus og Sara kan lave nogle fede finaler i eftermiddag!
De danske placeringer efter indledende:
13-14 årige drenge:
Nr. 1 Rasmus Beck Hansen (finaleplads)
Nr. 9 Frederik Carlos Nielsen
Nr. 11 Elias Soegaard Green
Nr. 12 Jeppe Olesen
13-14 årige piger:
Nr. 8 Sara Ørskov (finaleplads)
Nr. 11 Anne-Sofie Juhl Jørgensen
Nr. 12 Anne Sofie Okkerstrøm Mikkelsen
Nr. 19 Signe Søe Andersen
Der er finale kl. 16:25 engelsk tid!

