Favoritterne dominerede junior DM (mere video tilføjet)

Adam Sharf Matthiesen fra OGF sprang stævnets sidste spring og det vil da også være et af hans spring der står klarest i hukommelsen efter en god konkurrence i Holstebro....
Elias Green - Bronze medalje i mini elite drenge. Foto: Torsten Green

Elias Green - Bronze medalje i mini elite drenge. Foto: Torsten Green

Adam Sharf Matthiesen fra OGF sprang stævnets sidste spring og det vil da også være et af hans spring der står klarest i hukommelsen efter en god konkurrence i Holstebro. Adams anden øvelse blev udført med ikke mindre en 8,4 i vanskelighed med en strakt fullfull til lukket fullfull. Må helt sikkert være den sværeste øvelse udført i den aldersgruppe af en dansker. Meget imponerende, selvom han var så presset i landingen at han måtte tage et skridt ud på gulvet. På 2. og 3. pladsen kom Rasmus Beck Hansen og Elias Green fra Vestjysk GF. For Elias var det årets første konkurrence da han har døjet med en hælskade, men han viste at han ikke har glemt hvordan man laver en sikker konkurrence.

I mini piger blev Anne Sofie Okkerstrøm en sikker vinder foran Karen Sahl begge Vestjysk GF. Sara Ørskov fra Outrup kom ind på en lidt overraskende men meget flot 3. plads. Inden finalen lå Sara faktisk nr. 2 men lavede et lille fald i finalen. Ellers var det en flot konkurrence af pigerne hvor alle 4 finalister sprang øvelser med dobbeltback. Amanda Madsen sluttede kun 0,1 point efter bronzepladsen da hun faldt et spring i indledende. En af de lokale favoritter Anne-Sofie Juhl var desværre blevet syg på selve dagen og kunne ikke stille til start.

Anders Wesch fra Vestjysk GF har imponeret til tumbling konkurrencerne siden han kom omkring nytårsstævnet og kan nu kalde sig junior danmarksmester. Han havde de 2 klart bedste øvelser i juniorrækken men var lige ved at smide det væk da han talte forkert og kun lavede 7 spring i sin anden øvelse i indledende. På 2. pladsen kom Anders Snogdal fra Vesterlund som sprang flotte og sikre øvelser og på 3. pladsen Magnus Eskesen, OGF:Junior pige rækken blev domineret og vundet af et par piger som normalt ikke ligger helt i toppen af eliterækkerne.

Vinder blev Emilie Johanne Hendriksen foran Sabina Bøge Poulsen begge Vestjysk GF med Sarah Lauridsen på 3. pladsen fra Svendborg GF. Forhåndsfavoritterne som sidste års sølvvinder Stine Sig havde svært ved at blive på benene i landingerne mens Frederikke og vinderen af JM Isabella Askholm havde svært ved at springe det ønskede antal spring.

Nye videoer fra Flemming Hansen

Junior DM 2011 – Junior Elite Drenge

Junior DM 2011 – Junior Elite Piger

Junior DM 2011 – Mini Elite Drenge

Junior DM 2011 – Mini Elite Piger

Junior DM 2011 – Junior Drenge

Junior DM 2011 – Mini Piger

Junior DM 2011 – Niveau 3 Drenge

Junior DM 2011 – Niveau 3 Piger

Video af eliterækkerne

Video filmet og redigeret af Johanne Nørby

Video fra TV Midt/Vest

Øvrige resultater: (download alle resultater)

Medaljefordeling til junior dm

Medaljefordeling til junior dm


Senior 5 moment:

  1. Andreas Berg, Ollerup
  2. Niclas Skjerva, Ollerup
  3. Kenneth Thomsen, Outrup GUB

Junior 5 piger

  1. Lotte Christensen, Vesterlund
  2. Sofie Kabel Brandt, Vesterlund
  3. Mia Vinter, Flemming

Junior 5 drenge

  1. Sebastian Igens, Vesterlund
  2. Bogi Berg, Vesterlund
  3. Jacob Hertz, Flemming

Mini 5 piger

  1. Sabine Skjøtt, Outrup GUB
  2. Sofie Uhre, Vestjysk GF
  3. Rikke Blak Nielsen, Outrup GUB

Mini 5 drenge

  1. Mathias Morsing, Outrup
  2. Hans Nilsen, Outrup
  3. Kasper Ludvigsen, Vestjysk GF

Niveau 3 piger

  1. Karoline Qvick Hansen, Odense
  2. Amanda Damgaard Andersen, Outrup GUB
  3. Lærke Jørgensen; Bellinge

Niveau 3 drenge

  1. Søren Budtz Berthelsen, Bellinge
  2. David Henri Oliver Erbs, Belligen
  3. Benjamin Mouritsen, Vesterlund

 

About Michael Jensen

Landstræner i Tumbling hos Danmarks Gymnastik Forbund. Træner for Eliteholdet i Vestjysk Gymnastikforening. Lærer på Vesterlund Efterskole. Ejer og administrator af www.powertumbling.net.